Schrøder Translink Corporate Finance (TranslinkCF) rådgav Fischer Group ved købet af Fönsterdesign AB i Stockholm
Fischer Group, der fra hovedsædet i Århus er Skandinaviens førende leverandør af gardiner og solafskærmning, har købt 100% af aktierne i Fönsterdesign Stockholm AB og dets datterselskab. Det sker som et led i strategien om at udvide Fischer Groups aktiviteter på det svenske marked.
TranslinkCF har gennem Schrøder TranslinkCF (Danmark) og Anecta Tranlink (Sverige) bistået Fischer Group med screening og udvælgelse af relevante kandidater og med gennemførelse af købsprocessen. På trods af Covid-19 og deraf følgende rejserestriktioner, lykkedes det at gennemføre en købsproces, hvor sædvanlige udfordringer blev effektivt håndteret undervejs.
Med købet af Fönsterdesign får Fischer Group en stærk svensk organisation indenfor både salg, montage og service. Fönsterdesign’s eksisterende ledelse fortsætter i selskabet.