Morgenmøde 9. juni 2026 i Randers

Værdiskabelse og værdiansættelse af ejerledede virksomheder

 

Translink Corporate Finance (TranslinkCF) har hermed fornøjelsen af at invitere til morgenmøde om emnet: ”Værdiskabelse og værdiansættelse af ejerledede virksomheder”, bl.a. med fokus på de faktorer, der spiller ind på værdiansættelsen.

Deltagerne på mødet vil være ejere og ledere af mindre og mellemstore virksomheder.

Antallet af virksomhedshandler inden for SMV-segmentet i Danmark er fortsat højt og har ikke været påvirket af den generelle usikkerhed i markedet, som det er tilfældet med større virksomhedshandler.

Købere motiveres bl.a. af ønsker om vækst og ekspansion, ligesom fortsat høj indtjening i mange virksomheder og pengerigelighed hos kapitalfonde også spiller ind. Virksomhedsejerens bevæggrund for at sælge er ofte et ønske om at realisere gevinst, generationsskifte eller at markedssituationen fordrer konsolidering.

På mødet vil direktør og tidl. medejer af IT Relation A/S, Stig Bundgaard, fortælle om sine erfaringer dels med salg af IT Relation, men også som investor i DC Dreamers Collective, hvor CEO Bjarne Linjordet vil fortælle om investeringsstrategien i Dreamers Collective. Derudover vil partner Andreas Hestnes Nicolaysen fra Hawk Infinity, fortælle om investeringsselskabets opkøbsstrategi og -kriterier, ligesom Peter Lanter Olsen fra det Hawk-ejede Skandinavisk Display & POS vil fortælle om sine erfaringer ved salget af virksomheden.

Desuden vil der være indlæg fra EIFO og TranslinkCF.

 

Mødet finder sted:

Tirsdag den 9. juni 2026 kl. 8.00 – 10.45 hos

EIFO, Tronholmen 3, 8960 Randers SØ.

  

Tilmelding på cm@translinkcf.dk. Deltagergebyr kr. 300 ekskl. moms.

Kontakt Claus Melgaard, tlf. 40431784 eller på ovenstående mail for eventuelle spørgsmål.

 

Program

8:00        Morgenmad

8.30        Velkomst, Claus Melgaard

8.30        Kort om EIFO, Christian Tanbæk Nielsen

8.40        Virksomhedens værdi og værdiskabelse i ejerledede virksomheder, Henrik Rømer

9:05        Erfaringer fra salg af IT Relation, og øvrige transaktioner v. Stig Bundgaard. Bjarne Linjordet vil fortælle om Dreamers Collective,

…………… deres investeringsstrategi og fokusområder.

9:35        Pause

9:45        Hvad lægger Hawk Infinity vægt på ved ejerledede virksomheder, Andreas H. Nicolaysen.

10:10      Skandinavisk Display & POS, solgt til Hawk Infinity – erfaringer fra processen, Peter L. Olsen

10:30      Kendetegn ved TranslinkCF’s seneste transaktioner, Stefan Klarholt

10:45      Afrunding, Claus Melgaard

 

Om indlægsholderne:

 

Stig Bundgaard, Dreamers Collective

Stig har været medejer af den succesfulde IT-virksomhed Itm8, tidligere kendt som IT Relation, som blev grundlagt med fokus på innovativ teknologi og softwareløsninger. Han har været en del af rejsen, da virksomheden voksede fra 40 ansatte til en stor international virksomhed med 1100 ansatte på tidspunktet for exit i 2022. I dag er Stig en aktiv investor og besidder adskillige bestyrelsesposter.

 

Bjarne Linjordet, Dreamers Collective

Bjarne har arbejdet med professionel kapitalforvaltning og investering i to årtier i Jyske Bank og Hemonto. Bjarne er co-founder af Dreamers Collective.

 

Andreas Hestnes Nicolaysen, Hawk Infinity

Andreas har siden 2024 været Partner i Hawk Infinity, hvor han er ansvarlig for opkøb og investeringer på tværs af europæiske markeder. Hawk Infinity ejes af stifterne samt de tidligere ejere af de mere end 92 selskaber, der indgår i Hawk-gruppen.

 

Peter Lanter Olsen, Skandinavisk Display & POS

Peter er i dag direktør af Skandinavisk Display & POS, hvor han har spillet en central rolle i virksomheden siden 2018. Han har mere end 20 års erfaring inden for salg, kundeansvar og kommerciel ledelse, opbygget gennem roller som Sales Manager Permanent Displays hos DS Smith og som Key Account Manager hos blandt andet Pro Display, Attraq og Ronald A/S.

 

EIFO

EIFO er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og Danmarks officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.

 

Henrik Rømer, Stefan Klarholt og Claus Melgaard, TranslinkCF

TranslinkCF Danmark har de seneste 25 år rådgivet ejere af mindre og mellemstore virksomheder ved køb og salg af virksomheder. En del af virksomhedens aktiviteter sker i samarbejde med vores udenlandske kolleger i TranslinkCF.