Healthcare

Køb og salg af healthcare-virksomheder.

Healthcare er et forretningsområde, hvor Translink Corporate Finance er meget aktiv. Internationalt har vi de senere år deltaget i et stort antal (60+) transaktioner indenfor industrien. I en del af disse eller sælger har været dansk. 

Translink inddeler healthcare industrien i syv segmenter:

  • Farma
  • Utensilier (forbrugsvarer)
  • Medicinsk udstyr (mekanisk/elektrisk/elektronisk)
  • Distribution
  • Biotek
  • ”In-patient” behandling (hospitaler mm) og 
  • ”Out-patient” klinikker.

Sammenlignes med andre brancher er healthcare industrien kendetegnet af:

  • Healthcare produkter sælges ofte til markant højere dækningsgrader end traditionelle industrivarer. 
  • Mange healthcare produkter og ydelser er relativt ufølsomme overfor markedsfluktuationer, som påvirker selskaber i andre industrier. Det er medvirkende til, at selskaber i healthcare industrien ofte handler til relativt høje priser (multipler).
  • I Danmark er vi begunstiget af en meget stærk healthcare industri. Og vi har ikke kun store farma- og utensilieselskaber, men også en række mindre og mellemstore selskaber indenfor stort set alle syv segmenter.
  • Uddannelsessektoren understøtter industrien ved årligt at ”producere” et stort antal tekniske og andre naturvidenskabelige kandidater på bachelor- og kandidatniveau.

Samlet set skaber dette et miljø med mange muligheder for køb og salg af healthcare selskaber, både lokalt og på tværs af landegrænser – og mange transaktioner er faktisk ”cross-border”.

I Translink har vi en ca. 20 personer stor healthcare Industry Expert Group, hvor medlemmerne alle enten har arbejdet i industrien og/eller deltaget i et antal healthcare transaktioner.