Chr. Møller A/S solgt til Babcock Wanson (F)

Translink Corporate Finance (TranslinkCF) har rådgivet de to ejere af Chr. Møller A/S, Torben Andersen og Kristian Jensen, med salget af selskabet til det franske Babcock Wanson. Årsagen til salget var ønsket om at have en stærk spiller i ryggen, når selskabet skal ekspandere yderligere på det danske marked.

Chr. Møller A/S er en veldrevet og velindtjenende virksomhed, der vedligeholder og installerer industrielle kedler og termisk udstyr, hvilket optimerer varmeproduktionen og øger energieffektiviteten på tværs af industrier. Virksomheden beskæftiger omkring 20 medarbejdere og havde i 2024 et Ebitda på omkring 10 mio. kr.

Med dette opkøb opererer Babcock Wanson nu direkte i over 14 lande og fortsætter med at udvide sit netværk af industrielle servicecentre i Europa, i overensstemmelse med sin mission om at levere pålidelige, lavkarbonvarmeløsninger til støtte for den europæiske industris konkurrenceevne og bæredygtighed.

Direktørerne Kristian Jensen og Torben Bjørn Andersen udtaler:

Det har været en stor fornøjelse at blive rådgivet af TranslinkCF i forbindelse med vores salg af Chr. Møller A/S.

Fra start til slut har Henrik Rømer og Henrik Schrøder været tilgængelige og sikret, at hvert skridt i processen forløb professionelt. TranslinkCFs erfaring og kendskab til internationale virksomhedshandler var helt afgørende i en tid med mange store beslutninger.

Vi er tilfredse med resultatet, og er sikre på, at vi sammen med de nye ejere kan udvikle både virksomheden og de løsninger, vi tilbyder vores kunder.”