Thomas Holleufer Jensen ny partner i Translink Corporate Finance Danmark

Thomas kommer fra en stilling som direktør for EDC Poul Erik Bech. Han har mere end 15 års erfaring fra EDC, hvoraf han de seneste 9 år har stået i spidsen for EDC Poul Erik Bech – en landsdækkende organisation med mere end 375 medarbejdere og partnere fordelt på 78 lokationer. Han har haft det overordnede ansvar for opkøb, integration af virksomheder og strategisk forretningsudvikling.

Thomas har arbejdet tæt sammen med ejerledere om vækst, værdiskabelse og strategiske beslutninger og har herigennem opnået en solid forståelse for de muligheder og udfordringer, der følger med et generationsskifte, et salg eller et opkøb. Med sin baggrund som topleder kombinerer Thomas strategisk og kommerciel indsigt med solid operationel erfaring.

Thomas er uddannet MBA fra Middlesex University og har derudover en baggrund som statsautoriseret ejendomsmægler.