TMT
IT- og teknologi-virksomheder
Køb og salg af TMT, IT- og teknologi-virksomheder.
Flere af partnerne i Translink Corporate Finance har en baggrund fra TMT (Technology, Media and
Telecommunications), kombineret med betydelig erfaring med køb og salg af virksomheder indenfor denne branche, som kan underinddeles i:
- Software as a service (SaaS)
- Distribution (“box moving”)
- Softwareudvikling
- IT-rådgivning
- Hosting
- Medie
Branchen kan være vanskelig for mange rådgivere, fordi det kræver en teknisk indsigt for f.eks. at kunne vurdere, hvem de rette købere er og hvilke synergier, der kan være for købere.
I relation til køb og salg af TMT-virksomheder gælder følgende:
- I de enkelte underbrancher er der ofte meget stor forskel på, hvor mange købere, der findes, og hvordan værdisætningen er. Generelt er værdisætningen højest på virksomheder, som har et globalt potentiale, og hvor der er globale købere, der hurtigere kan komme til markedet ved køb af virksomheden. En større industriel køber med et globalt distributionsnet, vil hurtigt kunne opnå et øget salg, der kan retfærdiggøre en højere købspris.
- I SaaS-virksomheder, hvor indtjeningen ofte er meget mere stabil, vil værdisætningen ofte være højere.
- Tilsvarende vil der være forskel på om teknologivirksomheder beskæftiger sig med egne produkter, distribution, service, R&D o.lign.